Link til bogværket Danmarks Kirker online

Læs om Malt kirke i Nationalmuseets optegnelser

BYGNINGEN

 Malt Kirke er en romansk kvaderstenskirke fra den store kirkerejsningsperiode i 12.- 13. årh.

Man anslår, at kirken er opført i den sidste tredjedel af 1100-tallet. Det begrundes ud fra fundet af to mønter i kirkegulvets formentlig ældste lag. Mønterne er slået under Valdemar den 1., der døde i 1182.

Kirken bestod oprindeligt alene af skib og kor, men kort tid efter opførelsen er der tilføjet et tårn. Dette tårn styrtede ned og blev genrejst i 1590-erne og i 1680-erne, for endelig efter en omsætning i 1879 at få sit nuværende udseende som en del af skibet. Årstallet, som er ophængt på kirkens vestgavl, refererer til denne omsætning og ikke, som man skulle tro, til kirkens bygningsår. Årsagen til, at der står 1179 og ikke 1879, er efter sigende den, at smeden ikke havde flere 8-taller, og da årstallet 1179 formodes at ligge tæt på bygningsåret, lod man sig friste til at opsætte 1-tallet i stedet.

Samtidig med, at tårnet blev omsat, blev klokken ophængt i en tagrytter. Klokken havde i en årrække hængt i en stabel ved korgavlen.

Men stabelen brød sammen under aftenringningen i september, 1878. Klokken dræbte i styrtet ringeren, den 78-årige Peder Iversen.

ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER

 I 1958 og i 1971 foretog Knud J. Krogh fra Nationalmuseet arkæologiske undersøgelser af kirkens korgulv.

I forbindelse med dette arbejde, blev der fundet fragmenter af et gyldent alter og af korvinduernes glasmosaik. Desuden blev der fundet liturgiske brugsgenstande: en messeklokke, et lille forgyldt kors, formentlig fra en processionsstav, et låg fra et kar til den hellige olie, et såkaldt chrismatorium; endelig blev der fundet en porfyrflis, der må antages  at stamme fra låget til alterets helgengrav, det lille rum, hvori kirkens relikvier opbevaredes.

Hovedparten af glasfragmenterne er blevet uigennemsigtige af den lange tid i jorden. Men enkelte afslører lidt af mosaikkernes oprindelige skønhed. Ud fra den teknik, de er opført i, kan man slutte, at de er blevet til i tiden omkring kirkens opførelse.

Fragmenterne fra det gyldne alter bærer tydelige spor af vold. Man har vredet bjergkrystallerne, der skulle indfange og reflektere lyset fra vinduerne, ud af deres indfatninger.

De værdifulde bjergkrystaller er fjernet, og de kræmmerhuslignende træbeholdere beslået med tyndt, forgyldt kobberblik er ladt tilbage.

Kun enkelte ”kræmmerhuse” er intakte med bjergkrystallet siddende i indfatningen.

PORTALEN

Kirkens syddør er en tosøjleportal. Under tympanon er der med indhuggede majuskler skrevet:

”PULSATE ET APPERITUR VOBIS”

(”Bank på, og der skal lukkes op for jer”, Matt. 7,7; Luk. 11,9).

Sentensen er afsluttet med et lille kors. Det er relativt sjældent, at man har valgt den enkle løsning at smykke portalen med et skriftsted.

Oftest er der anvendt et Kristusmotiv i form af korset, en gammeltestamentlig allegori eller en Dominus Mejestas.

Portalen er i sig selv et symbol på Kristus i den forstand, at hvor vejen til Paradis går igennem Kristus, således må man igennem portalen for at betræde kirken, der er det jordiske billede på det himmelske Paradis.

FONTEN

 Malt Kirkes romanske granitdøbefont må regnes blandt landets ypperligste i kunstnerisk såvel som i håndværksmæssig udførelse.

I højt relief ses to tvekampe: en bueskytte kæmpende mod en kentaur samt to sværdbevæbnede krigere kæmpende mod hinanden. Imellem reliefferne er der indristet billeder: Imellem hver af de kæmpende par ses et livstræ; bag kentauren folder væsenets haledusk sig ud; og endelig bag bueskytten er der en fremstilling af Samsons kamp mod løven.

Sidstnævnte indristning blev tidligere tolket som en kvinde, der bærer sit barn i fremstrakte arme.

Men ved en særlig teknik har man fremdraget ristningen, så Samson-motivet tydeligt fremstår. Fonten har været bemalet, så indristningerne blev synlige for beskueren.

Der er en del usikkerhed om tolkningen af fontens motiv, da kentauren i det romanske symbolsprog optræder som sindbillede på både det gode og på det onde.

DÅBSFAD OG KANDE

Dåbsfadet fra 1575 er af sydtysk fabrikat. Motivet i fadets bund forestiller syndefaldet.

Kirkens dåbskande er først omtalt som inventar i 1911, og der findes, så vidt vides, ingen oplysninger om kandens fremstillings- år eller –sted.

PRÆDIKESTOLEN

 Udsmykningen på prædikestolen består af stiliserede blomster imellem ionisk-attiske søjler.

I tekstfrisen står der:

”GVD UND OS ALLE PAA DENNE ØE 1588 / ERLIG AT LEFVE IHS OC SALIG AT DØ”.

Som det fremgår, er teksten afbrudt af fremstillingsåret og et Kristusmonogram.

Prædikestolen er formentlig af lektorietypen og må derfor have haft sin oprindelige plads foran korbuen i kirkens midterakse.

ALTERET

 Selve altertavlen menes at være skåret omkring 1610 af en lokal snedker, Mads Christensen Gamst. De to yderste figurer menes dog at stamme fra en ældre tavle. I deres nuværende position tolkes de som Markus med løvesymbolet  (nord)  og Matthæus med englesymbolet  (syd), men de er egentlig to nødhjælperhelgener, henholdsvis Skt. Margaretha og Skt. Cyriacus. Der er bevaret endnu en nødhjælperfigur, Skt. Kristoffer, som nu opbevares på Koldinghus Museum.

De øverste billedfelter forestiller, foruden midterfeltets Golgata scene, Paulus (nord) og Johannes (syd). Golgata billedet menes at være fra 1700-tallet. Yderfelterne er fra 1849.

Storfelterne er udført i 1927 af Troels Trier; nordfeltets julenat og midtfeltets Emmaus skildring efter Rembrandt.

Alterbordet er det oprindelige  romanske alter, dog er det i sin nuværende fremtræden reduceret fortil og desuden forhøjet. Man kan endnu skelne resterne af en helgengrav i bordfladen.

Alterklædet er udført i 1993 af tekstilkunstneren Ingrid Fogh, Askov.

Altersølvet, som stammer fra 1854, er udført af Johan Jacob Heinrich Rühle, Ribe.

Stagerne er fra omkring 1650, og endelig er den syvarmede stage anskaffet i 1940-erne.

GLASMOSAIKKEN

Glasmosaikken i kirkens vestgavl er udført af kunstneren Sven Havsteen-Mikkelsen i samarbejde med glarmester Mogens Frese, København. Mosaikken blev indsat i forbindelse med restaureringen af kirken i 1972.

Motivet er vedbend, der symboliserer troskab, evigt liv og himmelsk glæde.

 Litteratur:

Danmarks Kirker, bd. 28; Nationalmuseet 1993.

Knud J. Krogh: Gyldent alter, glasmalerier og andre fund

Fra Malt Kirkes kor, artikel i ”Fra Ribe Amt” 1971.

M. Mackeprang: Jyske Granitportaler, København 1948.

Karen Holdt Madsen